Perleplader fugle
perleplader fugle 1

Date

Hermed en opskrift på de fineste perleplader fugle som både voksne og børn kan være med på. Du kan bruge fuglene til ophæng i en buket blomster eller grene. Du kan også bruge perleplade fuglene som ophæng på børneværelset eller i en ramme på børneværelset. Det er i sandhed et mønster, som kan bruges af personer i alle aldre.

Hama perler, rørperler eller perleplade perler – kært barn har mange navne. Men uanset hvilket navn du foretrækker, så får du her en opskrift på perleplader med de fineste fugle.

Jeg er selv vild med perleplader. Det er noget af det mest afslappende at lave! Og så med en god lydbog i ørerne, så er jeg solgt 😉 Har du det på samme måde?

Perleplader i sarte farver

Hvis du vil have samme look som mine fugle, så gå efter perler i sarte, nude farver. Det giver et mere neutralt look, som passer fint ind i det nordiske hjem. Man kan få perler i sarte farver flere steder, men det første udvalg findes hos webshoppen CChobby og webshoppen Graphical.

Sådan stryger du dine perleplader med fugle

Strygning? Det er vel bare at stryge dem. Ja det har du ret i, men efter at have lavet min andel af perleplader, så har jeg også opdaget, at strygningen har stor betydning for det færdige look. Jeg synes, at du får det pæneste look ved at stryge dem meget forsigtigt. Hvis du trykker løs med strygejernet, så får de et meget fladmast look (ved ikke om “fladmast look” findes i ordbogen, men ‘you get the point’ ;)). Derfor skal du hellere bruge længere tid på at stryge forsigtigt. Det er selvfølgelig vigtigt, at perle er smeltet sammen i toppen.

perleplader fugle

Perleplader med fugle: Sådan gør du

MATERIALER
☆Hama perler / rørperler / perleplade perler i dine yndlingsfarver
☆En firkantet perleplade

Den store fugl kan sagtens være på en stor firkantet perleplade, hvis du placerer hovedet i toppen af højre hjørne.

Følg tegningen her for at lave fugle mønstret:

perleplader fugle 1
perleplader fugle 1

Har du mod på flere perleplader?

Tag et kig på min cirkel kaffedame – den er perfekt til en helt søndag i perlepladens navn 🙂