DIY: Sofabord med selvklæbende folie
Hvordan sætter selvklæbende folie på 1

Selvklæbende folie er virkelig en billig måde at pifte et gammel bord, en bordplade, køkkenlåger eller andet op. Læs med og få en udførlig guide til, hvordan du sætter selvklæbende folie på dit DIY projekt.

Hvordan sætter man selvklæbende folie på?

Ingrediens nummer 1 er tålmodighed! Du skal have tålmodighed, når du sætter det på. Det tager lang tid.

Du skal bruge:

  • Folie
  • Et plastikkort f.eks. dankort eller en anden type kort

Når du skal i gang skal du starte med at klippe foliestykker ud i den rette størrelse. Husk at have ekstra folie i siderne, hvis folien skal bukkes om f.eks. en bordplade.

Herefter skal du i gang med at sætte folien på. Start med at fjerne underlaget til det første stykke af folien. Du skal ikke fjerne hele understykket. Sæt det første stykke folie fast. Find dit plastikkort frem til at sætte det fast. Fordelen ved et plastikkort er, at der ikke er nogle skarpe kanter, som kan skade folien.

Se også: Indbygget reol med IKEA skabe – en nem guide

Hvad gør jeg med luftbobler?

Det optimale vil selvfølgelig være, hvis du kan undgå luftbobler. Men det kan være virkelig svært. Jeg har selv altid haft nogle luftbobler, som skulle lukkes. Heldigvis kan de nemt lukkes. Du skal blot stikke en nål ned igennem folie og herefter trykke luften ud. Hullet er så lille, at der er umuligt at så for det blotte øje.

Hvordan sætter selvklæbende folie på 1

Hvilke typer af selvklæbende folie findes der?

Groft sagt findes der to slags selvklæbende folie, som jeg vil foreklare nedenfor.

Selvklæbende folie til glatte overflader

De fleste typer af selvklæbende folie som findes på markedet, diverse byggemarkeder og webshops, er den typer, som er til glatte overflader. Altså de sidder kun fast på glatte overflader.

Dette giver også god mening, da det er også er det, som de fleste vil bruge det til. F.eks. Køkken bordplader, borde, dele af et skab eller en kommode.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har fat i den ene eller andet, så er det formodentligt den type til glatte overflader.

Selvklæbende folie til alle overflader

Der findes også en type af folie, som både fungerer til glatte og ikke glatte overflader. Det vil sige, at det fungerer til mere grove overflader som MDF plader.

Hvordan sætter selvklæbende folie på 1

Hvor kan man købe selvklæbende folie?

Du kan blot søge på Google efter selvklæbende folie. Jeg har selv købt alle mine folier i Bauhaus. Se Bauhaus’ udvalg lige her. De har flere forskellige typer af marmor folie. Hvis du skal bruge meget store stykker af folie, så skal du nok ud på nettet og søge.

Se også: Mine bedste IKEA hacks

Sofabord med selvklæbende folie

MATERIALER
☆Selvklæbende folie (Jeg købte 2 pakker af denne folie i Bauhaus)
☆MDF plader belagt med en melaminoverflade (Jeg købte plader + fik dem skåret til i Bauhaus)
☆Et dankort eller plastikkort til at sætte folien fast
☆Vinkelbeslag (jeg brugte lidt forskellige typer, men normalt købet jeg de her beslag her fra Jem og Fix)
☆Hurtigtørrende epoxy lim
☆Skruer

Sådan laver du et sofabord med selvklæbende folie

Se med i denne DIY video, hvor jeg viser, hvordan jeg lavede sofabordet:

Hvordan sætter selvklæbende folie på 1

Bag bloggen

Mit navn er Line, jeg er 29 år og bor i Aarhus med min kæreste og to kaniner. 

Hobbyskuffen er mit kreative frirum fyldt med gør-det-selv projekter, der både er nemme og pæne, inspiration til boligindretning og masser af upcycling projekter. 

Følg mig gerne på Instagram!

Følg med

Mest læste

Mest læste kategorier

ler

Følg hobbyskuffen på Instagram

For flere, spændende gør-det-selv projekter