Indbygget reol IKEA: IKEA hack
Indbygget reol IKEA 1

Jeg står her, pavestolt, og kigger på min nye indbyggede IKEA reol. Jeg er så imponeret. Og det må man godt sige, når man er virkelig stolt. Det synes jeg i hvert fald 😉

Se også: Det vildeste IKEA hack

Indbygget IKEA reol: Sådan gør du

MATERIALER
KNOXHULT IKEA skabe til bundskabene
BILLY IKEA skabe til overskabene
☆En plade til bunden af KNOXHULT skabene
☆Fuge til at fuge hullerne i BILLY reolerne
☆1 liste der er 11 cm bred (til bunden af BILLY skabene)
☆Tynde søm
☆Lister til at lave stuk look (jeg købte disse lister fra Jem og Fix)
☆Sav (jeg brugte en almindelig billig sav, og det fungerer helt fint)
☆En skærekasse til at save dine stuk (jeg købte denne skærekasse fra Jem og Fix)
☆Trælim
☆Grunder
☆Maling

Lav din indbygget reol UDEN sokkel

De fleste vælger at bygge deres egen sokkel til deres indbyggede reol. Det var lidt for avanceret for mig, og derfor valgte jeg blot at købe en billig træplade, som jeg lagde under KNOXHULT skabene. Det var virkelig nemt, og det blev så fint. Jeg limede trælim på pladen inden at jeg satte KNOXHULT skabene ovenpå.

Sådan laver du stuk på dine bundskabe

Det er faktisk ikke så svært at lave stuk. Jeg var selv lidt overrasket over, hvor forholdvis let det er. Jeg vil også nævne, at min savning har været lidt grov. Og hvor der var lidt ujævnheder smurte jeg blot lidt fuge.

Du skal save to størrelser til dine KNOXHULT skabe. 31,5 cm og 61,5 cm. Dem skal du save to af til hvert skab.

Indbygget reol IKEA 2

Når du skal til at lime dine stuk på dine skabe, så er det en god ide lige at tegne op, hvor dine stuk skal sidde. Det har jeg gjort her:

Indbygget reol IKEA 2

Lim på dine stuk og sæt dem på dine skabe. Det kan være en god ide at bruge limklemmer, men det var ikke nødvendigt for mig 🙂

Sådan maler du din indbygget IKEA reol

For at du kan male på dine IKEA skabe, så er du nødt til at grunde dem. En gang er nok men nogle gør det to gange. Jeg grundede to gange. Jeg købte min maling i Bauhaus. Og her er det vigtigt, at du bruger lidt penge på en god kvalitetsgrundet. Det gør hele forskellen.

Derefter skal du male dine skabe. Jeg gav dem 3 lag med en pensel, fordi jeg ønskede det malede pensel look.

Hvordan skruer du din indbygget reol fast?

Jeg valgte at skrue BILLY skabene fast til væggen, men KNOXHULT skabene er ikke skruet fast. Men jeg tvivler på, at de kan vælte nu når BILLY skabene er skruet fast.

Afsluttende stuk i bunden på BILLY skabene

Bunden af BILLY skabene er ikke særlig pæne og passer ikke til den indbyggede reol. Mange, der laver deres egne indbyggede IKEA reoler, vælger at save bunden af BILLY skabene af. Jeg har bare valgt at dække det med en fin liste, og jeg synes ærlig talt, at det er blevet skide flot 😉 Listen er faktisk sømmet fast til BILLY reolen.

Indbygget reol IKEA 1
Indbygget reol IKEA 1

Bag bloggen

Mit navn er Line, jeg er 29 år og bor i Aarhus med min kæreste og to kaniner. 

Hobbyskuffen er mit kreative frirum fyldt med gør-det-selv projekter, der både er nemme og pæne, inspiration til boligindretning og masser af upcycling projekter. 

Følg mig gerne på Instagram!

Følg med

Mest læste

Mest læste kategorier

ler

Følg hobbyskuffen på Instagram

For flere, spændende gør-det-selv projekter