Jeg er helt vild med IKEA hacks. Det med at forvandle noget, ret billigt, til en meget mere eksklusiv version af det oprindelige møbel. Denne gang kastede jeg mig over IKEA skoskabet BISSA.
Det bedste ved dette IKEA hack er, at det er virkelig nemt. Som i virkelig nemt. Så der er ingen undskyldninger for ikke at komme i gang.

Tips til dit IKEA skoskab hack
Jeg brugte en hylde fra Jem og Fix som top plade på mit skoskab. Du kan vælge samme bordplade i flere forskellige typer af træ, som giver forskellige look til dit skoskab. Jeg købte den billigste i gran, som er helt lys. Du kan også overveje at lakerer din top-plade – en mørk lak kunne tilføre noget fint til skoskabet.
Jeg valgte at skrue de to skoskabe sammen, men det er faktisk ikke nødvendigt, hvis de blot skal blive stående. Det dobbeltklæbende tabe sammen med bordpladen kan sagtens holde skoskabene sammen. Men hvis du vil være på den sikre side, så kan du skrue skabede samme i midten fra bagsiden af skoskabet.
Se også: Det vildeste IKEA KALLAX hack
IKEA hack skoskab: Sådan gør du
MATERIALER
☆ 2 BISSA skoskabe fra IKEA
☆ En hylde i størrelsen 100×30 cm fra Jem & Fix
☆ Dobbeltklæbende tape ligesom denne fra Jem & Fix
Start med at samle dine BISSA reoler. Når de er samlet skal du stille dem tæt sammen på deres endelige plads. Så hvis skoskabet skal stå i gangen, så skal du rykke dem ud i gangen, så det står præcis der, hvor skoskabet skal ende med at stå.
Klip 5 stykker selvklæbende tape: Fire der skal løbe langs de fire sider og et i midten. Påsæt de fem stykker tape. Tag oversiden af det dobbeltklæbende tape af, så det klistrer på toppen. Nu skal du sætte din hylde eller top-plade på. Her skal du være sikker på, at du rammer plet. Når pladen først rammer tapen, så sidder den godt fast.
Sæt top-pladen på. Voila, dit nye skoskab er klar.
IKEA hack skoskab: En videoguide
