4 kreative gaveindpakninger
kreativ gaveindpakning

Julen er en skøn tid, fordi der er nemlig tid. Tid til familien og venner. Tid til hygge og tid til puslen med fine gaver til ens nærmeste. Jeg elsker at være kreativ med mine gaveindpakninger. Og det gør jeg også fordi, at jeg ved, at mine nærmeste sætter pris på en kreativ gaveindpakning.

I dette indlæg har jeg samlet 4 kreative gaveindpakning, så du kan få en masse inspiration til når du skal i gang med at pakke dine gaver ind.

kreativ gaveindpakning
kreativ gaveindpakning
kreativ gaveindpakning

Første kreative gaveindpakning: Gaveposer med fine huse

Denne gaveindpakning er faktisk en rigtig hyggelig aktivitet. Det at sidde og fordybe sig med at tegne hyggelige huse, det er bare skønt. Næste gang jeg skal lave husene, så vil jeg nok folde toppen, således at gaveposerne er trekantet i toppen. Det passer godt til husenes form.

MATERIALER
☆ Papirsposer i natur/brun (du kan købe gaveposer ala disse flere steder – både i hobbybutikker men også butikker som Bog & Ide)
☆ Hvid markør/tuds (du kan købe tussen i flere typer af butikker f.eks. Bilka, Bog & Ide samt Panduro Hobby)

Det er egentlig meget simpelt, du skal bare i gang med at tegne husene på gaveposerne. Det smarteste er at tegne inden at du pakker pakkerne ind 😉

kreativ gaveindpakning
kreativ gaveindpakning
kreativ gaveindpakning

Anden kreative gaveindpakning: Gaver med hvide juletoner

Snehvid jul. Disse gaver er inspireret af den kridhvide jul med fine julestjerner med guld sting samt bløde pompomer. I forhold til de dine pompomer så vil jeg anbefale, at du bruger polyester garn. Det giver de pæneste pompomer. Du kan sagtens bruge alle typer af garn, men du får den tætteste og mest fluffy pompom, hvis du bruger polyester garn.

MATERIALER
☆ Gavepapir i natur/brun (du kan bl.a. købe det i Søstrene Grene)
☆ Hvidt garn til dine pompomer (jeg vil anbefale at bruge polyester garn)
☆ Hvidt blondebånd
☆ En pompom maker til at lave dine pompomer (jeg købte denne pompom maker pakke fra Rito)
☆ Rørperler / hama perler
☆ Firkantede perleplader
☆ Guld snor (jeg brugte denne snor fra Panduro Hobby)
☆ En perlenål (du kan købe den i de fleste hobbybutikker f.eks. Panduro Hobby)
☆ En limpistol

Start med at lave dine pompomer med din pompom maker. Du kan læse her, hvordan du laver dine perleplader med guldsting.

kreativ gaveindpakning

Tredje kreative gaveindpakning: Lav dine egne gaveæsker

Der er intet der slår en flot gaveæske. Derfor elsker jeg at lave mine egne gaveæsker ud af gamle skoæsker. Derudover slipper du for at smide skoæsken ud, men den bliver genbrugt og upcycled på en flot måde. Skal du gøre lidt ekstra, så fyld din nye gaveæske med silkepapir. Det ser bare lækkert ud!

MATERIALER
☆ Gavepapir med flotte mønstre og farver (du kan bl.a. købe det i Søstrene Grene)
☆ Skoæske
☆ Limstift
☆ Silkepapir
☆ Satinbånd (jeg er helt vild med de mange flotte satinbånd, som Søstrene Grene har)

Du kan læse i dette blogindlæg, hvordan du laver dine skoæsker.

Fjerde kreative gaveindpakning: Sy dine egne gaveposer

Generelt er vi som samfund begyndt at agere mere bæredygtigt helt generelt, men også i forhold til indpakning af gaver. H&M har f.eks. valgt at tage penge på deres gaveæsker, vi ser flere trends med mere bæredygtig indpakning. En af disse trends er gaveposer af stof.

Nu tænker du måske, “puha det lyder svært”, eller, “jeg er ikke særlig god til at sy”. Men det behøves ikke være svært. Jeg har lavet en simpel opskrift på en nem gavepose, som jeg mener, at alle kan sy.

MATERIALER
☆ Stof
☆Tråd + symaskine
☆ Stofbånd til at binde dine poser (jeg brugte dette stofbånd fra Søstrene Grene)
☆ En takket saks (jeg brugte denne fra Rito)

Du kan selv vælge, hvor stor din gavepose skal være. Du kan enten klippe 2 stykker stof, der er lige store og sy dem sammen på tre sider, eller du kan klippe et langt stykke stof, folde det på midten og så sy to sider. De sider, som skal danne toppen af posen, altså den side som derfor ikke skal syes, den skal klippes med din trekantetsaks. Det giver en top med et råt udtryk, og du slipper for at sy kant i toppen.

Som bånd til posen køber du noget stofbånd. Du kan eksempelvis købe noget i Søstrene Grene eller en stofbutik som Stof og Stil, som i dag hedder Selfmade.

Dette blogindlæg anvende affiliate links.

Bag bloggen

Mit navn er Line, jeg er 29 år og bor i Aarhus med min kæreste og to kaniner. 

Hobbyskuffen er mit kreative frirum fyldt med gør-det-selv projekter, der både er nemme og pæne, inspiration til boligindretning og masser af upcycling projekter. 

Følg mig gerne på Instagram!

Følg med

Mest læste

Mest læste kategorier

ler

Følg hobbyskuffen på Instagram

For flere, spændende gør-det-selv projekter