Lav selv ting i beton: Beton lysestage af en mælkekarton
Lav selv ting i beton

Vil du også selv lave ting i beton? Vil du i gang med at arbejde med det skønne materiale med det rustikke look, som beton er? Så er du landet det rigtige sted. Jeg guider dig igennem beton-junglen, så du kan komme i gang med et beton projekt.

Hvad skal man bruge, når man laver ting i beton?

Beton

Du skal selvfølgelig bruge beton. Der er ikke rigtig nogen “rigtig” type beton. Forskellige typer af beton giver forskellige resultater i forhold til tekstur/grovhed – altså looket. Groft sagt findes der to typer beton – hobbybeton og almindelig beton, som også anvendes til murearbejde, byggearbejde etc.

Hvilke typer af beton findes der?

Hobbybeton

Hobbybeton er, som navnet indikerer, tiltænkt hobbyformål. Den har typisk en lidt finere konsistens, hvilket også ses i det endelige resultat, hvilket passer perfekt til de fleste hobby formål. Af samme grund er denne type beton også noget lettere at arbejde med, og kræver ikke nødvendigvis røre værktøjer (som jeg uddyber nedenfor).
Derudover er tørretiden meget hurtigere end almindelig beton, og det er altså virkelig værd at tænke over.

Af disse grunde arbejder jeg også oftest med hobbybeton. Jeg køber mit hobbybeton hos Rito, du kan se deres udvalg af hobbybeton her.

Almindelig beton

Almindelig beton er den type beton, du kan finde i byggemarkeder. Der findes en lang række typer af beton, og det der adskiller dem er typisk strukturen, som kan variere fra grov til fin. Almindelig beton er oftest noget sværere at arbejde med grundet den noget grovere struktur.

Røre værktøj

Det at blande almindelig beton, ikke hobby beton, kan være ret hårdt. Derfor vil man altid anbefale at købe et røreværktøj, som er en “rørepind”, som du kan “spænde på” din skruemaskine, således at skruemaskinen gør arbejdet for en. Men. Det handler selvfølgelig også om mængden. Skal du lave store møbler, og dermed bruge store mængder af beton, så er det en god ide med et røre værktøj. Skal du derimod lave en lysestage eller mindre ting, jeg har gjort, så er det ikke nødvendigt efter min mening.

Se også: Lav selv dine egne bobble stearinlys

Støbeform

Når du skal lave ting i beton, så skal du bruge en støbeform. Her er der mange muligheder – og også mange muligheder for at upcycle forskellige ting, så du ikke skal ud og købe en ny støbeform. Du skal huske, at støbeformen bliver ødelagt. Den skal nemlig skæres op, når betonen er tør.

Muligheder for at upcycle/genbruge andre ting til beton støbeforme:

  • En mælkekarton til en lysestageform
  • En lille plastikbøtte til en lysestageform eller lignende
  • En malingspand til at lave en taburet
  • En gammel spand af en eller anden art til en taburet eller et bord
lav selv ting i beton
Lav selv ting i beton
Lav selv ting i beton

Lav selv ting i beton: En lysestage

MATERIALER
☆Beton – den type der bare skal blandes med vand (Jeg købte denne type beton hos Rito. læs mere om mit valg af beton oven for)
☆En spand til at blande det i (f.eks. en gammel malerspand)
☆En lille skovl/have skovl til at blande det
☆En mælkekarton
☆Den sølv form der sidder omkring et fyrfadslys

Start med ar blande betonen efter anvisning på pakken. Brug en skovl til at blande det godt sammen.

Klip en mælkekarton over i halv. Skyl den godt. Hæld betonen ned i lysestage i forhold til den ønskede højde. Tag den sølv form der sidder udenpå fyrfadslys. Tryk det ned i betonen og hold den et kort øjeblik, således at den “sidder fast” i betonen.

Videoguide: Lav et bord af beton

Du kan selv lave så mange forskellige ting i beton – heraf også møbler. I nedenstående video viser jeg, hvordan jeg lavede mine to altan borde i beton.

Bag bloggen

Mit navn er Line, jeg er 29 år og bor i Aarhus med min kæreste og to kaniner. 

Hobbyskuffen er mit kreative frirum fyldt med gør-det-selv projekter, der både er nemme og pæne, inspiration til boligindretning og masser af upcycling projekter. 

Følg mig gerne på Instagram!

Følg med

Mest læste

Mest læste kategorier

ler

Følg hobbyskuffen på Instagram

For flere, spændende gør-det-selv projekter