DIY guide: Dip dye stearinlys

Date

Er du også blevet helt forblændet af dip-dye candle trenden? Det er jeg ihverfald. De fortryllende farverige lys er virkelig fine. Og så er de også nemme at lave. What’s not to like?
Jeg har også lavet en videoguide, så hvis du ikke orker og læse, så scroll ned til bunden og find min video guide til dip dye stearinlys.

Lidt om farvede lys og valg af lys

Jeg lavede selv en stor fejl ved at købe de forkerte lys. Jeg købte nemlig ikke lys, som var gennemfarvede – altså lys der er farvet udenpå og hvide indeni. De er svære eller faktisk umulige at farve med. Derfor er det vigtigt, at du får anskaffet dig gennemfarvede lys. Det nemmeste er faktisk at kigge dem under bunden, hvis de er hvide i midten, så er de ikke gennemfarvede.

De farvede lys er også en genial måde og genbruge gamle lysrester. Måske du allerede har nogle i gemmeren? Nogle som du har brugt til lys-dryp? Frem med dem, men husk at de skal være gennemfarvede.

MATERIALER TIL FARVEDE LYS

☆ Lys i din yndlingsfarve (husk de skal være gennemfarvede)
☆ Stearinlys til at dyppe
☆ Konserves dåser til at smelte lysene i

Sådan laver du farvede lys

Start med at smelte dine farvede lys i konservesdåser i et vandbad. Komfuret skal stå på mellemvarme, det må ikke buldrekoge. Når det er på plads, så kan lysene godt stå og passe sig selv – men pas på at vandet ikke løber op!

Når lysene er smeltet, så kan du gå i gang med at dyppe. Du kan enten dyppe dem lige ned eller skrå – afhængig af hvilket look, som du går efter.

Når lyset er dyppet, så hold det i 30 sekunder. Herefter kan du lægge det ned på et stykke bagepapir. Hvis dine lysfarver er kraftige nok, så behøves du kun at dyppe dem en gang. Men hvis de ikke er særlig kraftige, så kan det kræve et par dyp.

Det pæneste resultat får du ved kun at dyppe en gang.

Video guide til dip dye stearinlys