Kreativ med mælkekarton: Fine planteskjulere

Tænk hvad man kan skabe ud af en tom mælkekarton? Den fineste planteskjuler. Der er så mange muligheder for, hvordan du kan være designe din kreative mælkekarton.

Er du også faldet over trenden på Instagram? Det gjorde jeg, og jeg blev helt forbavset over, hvor flot sådan en mælkekarton er, når man lige har hevet det øverste lag af. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad du kan lave ud af din mælkekarton. Jeg stødte blandt andet på:

  • Diverse planteskjulere
  • Gaveposer
  • Holder til blyanter/tudser

Sådan laver du din mælkekarton om til en planteskjuler

MATERIALER:
☆ En tom mælkekarton
☆ Maling (Jeg køber ofte mit maling i Søstrene Grene)

Det kan være lidt svært at få det yderste af kartonen af – ellers det kan det ihvertfald, hvis du ikke gør det ordentligt.

Start med at klippe toppen af mælkekartonen af. Herefter skal du krølle mælkekartonen godt sammen på forskellige leder. Du skal ikke være bange for, at den går i stykker, det gør den ikke. Når kartonen har fået en ordentligt omgang krølle-tæsk, så skal du til at hive det øverste lag af.

Her er det vigtigt, at du starter det rigtige sted. Det sted hvor mælkekartonen samles, det er her hvor du skal starte. Hvis du kigger på billeder nedenfor, så kan du se samlingen, og her skal du rive mod venstre. Du tænker måske umiddelbart, at du skal rive til højre, men du skal rive til venstre:

Det kan godt være, at du ikke får det hele af i et stykke, men må hive det af af nogle omgange 😉

Når du har det øverste lag af, så skal du blot folde toppen 2 gange, så du får en pæn kant i toppen.

Og så er det ellers bare at male den, som du lyster.

Bag bloggen

Mit navn er Line, jeg er 29 år og bor i Aarhus med min kæreste og to kaniner. 

Hobbyskuffen er mit kreative frirum fyldt med gør-det-selv projekter, der både er nemme og pæne, inspiration til boligindretning og masser af upcycling projekter. 

Følg mig gerne på Instagram!

Følg med

Mest læste

Mest læste kategorier

ler

Følg hobbyskuffen på Instagram

For flere, spændende gør-det-selv projekter