Jeg elsker at genbruge. Jeg elsker, elsker, elsker faktisk at genbruge. Det er bæredygtigt, men endnu bedre: Det er billigt.
Jeg har en opskrift til dig på en pap-æske, som både er billig, utrolig nem og lave samt meget fin. Det er jo win-win, synes du ikke?
Jeg elsker generelt at gøre noget ud af de gaver, som jeg giver ud. Her kan en æske af pap gør noget helt særligt for en gave. Jeg har lavet en skabelon, som du blot kan printe og bruge. Denne æske vil måske være for lille til nogle pakker, men du kan blot forstørre den, så kan den bruges til flere størrelser.
Lav selv en æske af pap: Sådan gør du
MATERIALER
☆ Pap
☆ Gavebånd (brug en masse forskelligt. Det kan købes ved blomsterhandlere, Panduro Hobby eller hos diverse webshops)
☆ En kniv
☆ wehobby skabelon
Vi har næsten allesammen noget pap til overs – noget som alligevel var på vej ud til pap-containeren. Nu slipper du for turen til containeren, og du har indpakningen til dine kommende gaver.
Start med at printe din skabelon. Læg derefter skabe på et stykke pap og tegn omkring din trekant. Herefter skal du tegne samme trekant udfra alle tre sider af din oprindelige trekant. Dermed har du en trekant i midten og tre trekanter omkring.
Herefter skal du skære hele omfangen (ikke imellem dine trekanter). Nu er din samlede skabelon skåret ud. For at kunne bukke de tre sider op og lukke din æske, så skær et let “snit” (pappet skal IKKE skæres over) ved alle tre sider af din oprindelige trekant. Disse lette “snit” gør det nemmere at bukke siderne op og lukke din æske.
Skær 3 huller i toppen, så du kan binde din trekant sammen med bånd.