Påskepynt DIY: 4 kreative påskepynt ideer

Påske er for mig lig med familietid. Tid til hygge. Tid til god mad og gåture i det skønne vejr. Og det kræver selvfølgelig også en pænt pyntet påskebord med masser af påskepynt. Jeg har samlet 3 pivgode påskepynt DIY ‘er, som du kan pryde dit påskebord med.

Jeg har en kreativ mor. Hun er virkelig god til mange ting, og hun har altid gjort noget særligt ud af bordpynten, når vi fik gæster eller ved højtider. Og det samme har gældt påske, her har hun altid pyntet det flotteste påskebord med masse af blomster dekorationer.

Se også: Skabeloner til påske perleplade

Påskepynt DIY ide nummer 1: Æg af saltdej

MATERIALER
☆Saltdej (find min opskrift neden for)
☆Akrylmaling
☆Hobbymaling (jeg har købt mit her)
☆Glimmer (jeg købte mit glimmer i Panduro Hobby)

Saltdej er en fantastisk ting. Man har nemlig altid ingredienserne på lager, så der skal ikke foretages et storindkøb eller bestilles avancerede ting hjem fra nettet. Alt du skal gøre er, at åbne køkkenskufferne.

Den smidige saltdej

Når jeg skal lave små, fine ting af saltdej, så bruger jeg altid nedenstående opskrift. Og jeg kan afsløre, at det er olien der gør det. Den er lidt lettere at arbejde med, og det passer perfekt, når der skal formes små finurlige figurer.

Opskrift:

  • 2 dl mel
  • 1 dl fint salt
  • 1 dl vand
  • 1 spsk olie

Ælt alle ingredienserne til dejen. Rul dejen ud med en kagerulle (eller en vinflaske hvis du ikke har en kagerulle) til den er 0,5-1 cm tyk. Brug enten en kageform eller skær selv nogle ovale former ud. Brug f.eks. et sugerør til at skære et lille hul i toppen, så du kan hænge dine påske æg op.

Bag dine æg i ovnen, og dette kan gøres på to måder:

Den hurtige måde: 10-15 minutter ved 180 gradervarmluft

Den langsomme:
1 time: 50 grader alm. ovn
2 time: 75 grader alm. ovn
3 time: 100 grader alm. ovn
4 time: 100 grader alm. ovn

Og nu tænker du sikkert, hvorfor filan skulle jeg tage den langsomme måde?

Jo, fordi der med denne er mindre sandsynlighed for at dejen sprækker. Dog vil jeg sige, at når det gælder små figurer som disse påskeæg, så er sandsynligheden for at saltdejen sprækker lille!

Når æggene er bagt og afkølet, så kan du gå i gang med at male dem. Mal dem med striber af den ene eller anden art og lad dem tørre. Tag din hobbylim og lav nogle striber af lim. Drys med glimmer og lad dem tørre.

Billede er lånt fra Pinterest.

Påskepynt DIY ide nummer 2: Æggebakke dekoration med blomster

MATERIALER
☆En æggebakke
☆Æg
☆Blomster og evt. smågrene
☆Jord

Der er egentlig fri leg, når det kommer til denne dekoration. Den kan laves på mange forskellige måder, og man kan sagtens tilføre, hvad man selv lige har liggende.

Ide: Brug lysrester til æggelys

Man kunne også lave små lys i de tomme æg. Smelt nogle lys rester over et vandbad, sæt et væge i lyset og hæld det flydende stearin i æggene.

Påskepynt DIY
Påskepynt DIY

Ide nummer 3: Påskeharer af gamle bøger

MATERIALER
☆En bog
☆En saks
☆Limpistol
☆Vat
☆Sytråd

En virkelig fin og virkelig nemt påske DIY ide. Desuden skal du bruge virkelig få ting for at lave disse fine påskeharer – ting som de fleste har liggende.

Klip harerne ud af sider fra din bog. Du kan med fordel starte med at lave en skabelon, som du kan bruge til de resterende påskeharer.

Tag en lille mængde vat og lim en hale bag på hver hare. Jeg valgte faktisk at lime en hale på begge sider af hver påskehare.

Prik hul på hver hare med en nål og træk sytråden gennem haren. Jeg valgte at hænge mine harer på en bundt grene midt på påskebordet.

Påskepynt DIY

Ide nummer 4: Påske servietringe

MATERIALER
☆Ståltråd (jeg købte dette fine guld ståltråd i Søstrene Grene. Men du kan også bruge ståltråd i sort eller f.eks. sølv)
☆Skævbider

Træk så du har 90 cm ståltråd. Fold så du har tre gange 30 cm ståltråd. Træk en af trådene rundt om de resterende to tråde, så den snoes rundt om de to tråde.

Jeg brugte toppen af en vandflaske til at afmåle servietringen, så du har en ting. Sno dem en gang om hinanden. Brug den ene tråd (som består af tre tråde) til at forme et øre. Sno samme tråd en gang om ringen. Brug den anden tråd (som består af tre tråde) til at forme det andet øre. Sno samme tråd en gang om ringen. Du vil have tråd til overs. Klip det af.

Bag bloggen

Mit navn er Line, jeg er 29 år og bor i Aarhus med min kæreste og to kaniner. 

Hobbyskuffen er mit kreative frirum fyldt med gør-det-selv projekter, der både er nemme og pæne, inspiration til boligindretning og masser af upcycling projekter. 

Følg mig gerne på Instagram!

Følg med

Mest læste

Mest læste kategorier

ler

Følg hobbyskuffen på Instagram

For flere, spændende gør-det-selv projekter