Tassel øreringe er faktisk ikke særlig svære at lave, og det kræver ikke mange forskellige materialer. Jeg er klar med en udførlig DIY guide til, hvordan du selv kan lave dem. Jeg har valgt en mørkegrøn farve, som passer rigtig fint til efterårets og vinterens farver og outfits.
Tassel øreringe findes i mange designs, og de bestemmer helt selv, hvordan dine øreringe skal se ud. Skal de guld perler udskiftes med sølv eller de grønne med fersken farvede.
MATERIALER
☆Rocai eller glasperler i mørkegrøn (jeg købte mine i Søstrene Grene, men du kan også bruge disse fra Panduro Hobby)
☆Rocai eller glasperler i guld (jeg købte mine hos Panduro Hobby men du kan også købe nogle ved eksempelvis Creative Company)
☆Sytråd (jeg brugte sort, men har du en grøn, mørkegrå liggende kan det også fint bruges)
☆Perlenål (og du kan ikke bruge en almindelig nål desværre, denne er en nødvendighed)
☆Silkesnor i grøn eller en anden farve (jeg havde selv noget liggende i blå, så det brug jeg, men jeg vil anbefale, at du bruger silkesnor i mørkegrøn, grøn eller sort, da det er svært at lave perlerne helt tætte)
☆Øreringe, typen: franske krog i guld (jeg købte mine i Panduro Hobby)
☆O-ringe i guld (jeg har købt mine hos Grafical)
Guide til tassel ørering
Jeg starter lige med en FAQ for at hjælpe dig, som læser dette blogindlæg.
FAQ
1.Hvad hvis jeg ikke har nok sysnor?
Du skal bruge ret meget sysnor til at lave tassel øreringene, så du kommer til løbe tør mindst 1 gang. Når du løber tør, så tager du blot et nyt stykke snor og binder sammen med det gamle stykke sysnor.
2.Hvad hvis man kan se silkesnoren bag perlerne?
Af denne grund er det bedste tip og bruge mørkegrøn silkesnor, men eller er et andet tip og male de steder hvor du kan se snoren med en grøn smal tus. Jeg endte jeg selv med at male sysnoren flere steder, men jeg brugte også en meget blå sysnor 😉
3. Hvad er en perlenål?
En perlenål er en meget tynd nål, som gør det meget nemt og sætte perle på en snor eller andet. Nålen kan bukkes, og den består af to stykker, hvor imellem man kan sætte snoren fast.
DIY guide
Start med at klippe et stykke silkesnor på 18 cm. Tag et stykke sysnor på cirka 1,5 meter. Bind 2 knuder på sysnoren og træk snoren igennem silkesnoren – cirka 0,5 cm fra den ene ende. Fyld perler på snoren.

Når du har lavet en række, så skal du trække snoren igennem perlerækken den anden vej. Inden at du gør det, så skal du “lukke” perle-rækken via den sidste perle. Det gør du ved at trække snoren den modsatte vej igennem den sidste perle, som vist via billedet:

Nu skal du trække perlenålen og snoren igennem perlerækken tilbage til silkesnoren.

Træk perlesnoren igennem silkesnoren til bagsiden og ud igennem silkesnoren igen, så du lander på samme side – klar til at lave en ny perlerække.

Når du har lavet 15 perlerækker, så har du nok til 1 ørering. Hvis der er lidt silkesnor til overs, så klip det af, så der er 1 cm til nærmeste perlerække.
Nu skal du til og samle din ørering. Den skal rulles sammen samtidig med at du dyer øreringen sammen. Så du starter med at rulle lidt, så tager du 2-3 sting ind i silkesnoren.

Sådan fortsætter du, så du ruller lidt og laver 2-3 sting ind i silkesnoren. Når du er rullet helt til enden, så lav 2-3 sting ind i silkesnoren. Den skal sidde godt sammen. Tag 1 sidste sting, så nålen ender nederst i silkesnor stykket. Se her:

Nu til toppen…
Nu skal du fylde en lang perlerække på snoren, som skal rulles omkring silkesnor stykket. Der skal være nok perle, så rækken kan fylde halvdelen af silkesnor stykket.

Rul nu stykket omkring silkesnor stykker og tag 2-3 sting ind i silkesnor stykket, så du sikrer, at perlerne sidder godt fast. Fyld nu perle på snoren igen – nok til at rækken når toppen. Rul perlerækken omkring igen og sæt fast med et par sting. Nu skulle din ørering gerne se sådan ud:

Du har toppen, som skal beklædes med perler. Lav en række på 4-5 perler og hæft snoren fast på den anden side af toppen.

Fortsæt med at lave rækker på 4-5 perler og hæft på den anden side – indtil du ikke kan se mere snor i toppen.

Nu er din ørering færdig. Der er kun tilbage og sætte den fast i krog øreringen. Tag en o-ring og hæft fast i toppen af øreringen sammen med din guld krop ørering

