Du er næsten i bund med to-do listen til din eller din kæres fødselsdag – alt du mangler er den flotte invitation. Men du er bare ikke den kreative type. Og det skal gerne være nemt. Derfor er det heldigt, at du er landet på min blog. Jeg har nemlig samlet en håndfuld flotte invitationer til fødselsdage, som du kvit og frit kan downloade.
Se også: Lav din egen daybed – billig og nemt
Hvad skal du skrive i din invitation til fødselsdag?
Måske du ikke er kreativ med tekster, og du aner ikke, hvad du skal skrive i din fødseldagsinvitation. Skal du være sjov? Seriøs? Personlig? Ofte tænker man, at man skal fylde en invitation til fødselsdag ud med en laaaang smøre. Men når det kommer til fødseldagsinvitationer, så gælder vendingen: “Less is more”.
Du behøver ikke særlig meget tekst. Lad i stedet designet og farverne tale for sig selv. De vil nemlig fortælle modtageren, at du har gjort noget ud af det, og at det vil blive et fantastisk fest – fordi invitationen til fødseldagens er fantastisk flot.
Hvilken teksttype og tekstfarve skal du bruge i din invitation?
Teksttype er også, hvad man kalder en font. Autopiloten vil formodentlig tvinge dig til at køre Times New Roman og en sort tekstfarve. Det er her, at jeg vil anbefale dig at gøre noget andet. Vælge en anden font og en fontfarve, som passer til skabelonen. Nedenfor finder du både invitationen med tekst og uden – brug versionen med tekst som inspiration til hvilken font og fontfarve, som du kan bruge.
Hvordan anvender du mine invitationer til fødselsdag?
- Start med at downloade det billede, som du bedst kan lide (den version uden skrift)
- Åben billedet i et billedeprogram (f.eks. billedefremviser på Mac) eller i Power Point
- Hvis du bruger Power Point, så skal du få skabelonen til at passe til det kvadratiske billede. Vælg “Design” og derefter “Slidestørrelse”. Indstil det manuelt til 16 cm * 16 cm. Vælg “skaler” i den pop-up besked, som kommer frem.
- Indsæt din tekst. Brug gerne en anderledes font og en font farve som passer til farverne på kortet. Brug skabelonerne med tekst nedenfor som inspiration.
Invitationer til print: Hvilket kort skal du vælge?
Prikken over i’et ved en fysiske invitation er at vælge noget lækkert papir. Hvis du ønsker at printe dine invitationer så vælg noget lækkert papir. Hvidt eller lyst papir vil være bedst til nedenstående skabeloner, men de mørke skabeloner vil også gå godt med papir med et mere råt udseende, som denne type papir.
Hvis du går med noget lyst eller hvidt papir, så kan jeg anbefale at gå en tur i Panduro Hobby og se de mange typer af hvidt papir, som de har.
Invitation til fødselsdag: Skabeloner klar til download









