Saltdej figurer
saltdej figurer

Saltdej vækker mange gode minder frem hos mig. Jeg har lavet en utal af saltdej figurer i løbet af min barndom. Men nu har jeg fundet det frem igen – denne gang til saltdej figurer som skal bruges til en uro.

Uroen er virkelig fint pynt til børneværelser eller blot til ophæng. Jeg har min uro hængende på min kontor. Jeg elsker regnbuer, og derfor er hele mit kontor pyntet til med regnbuer – blandt andet i denne saltdej uro.

Er du klar på et lidt mere avanceret saltdejprojekt, så prøv denne skål af saltdej.

Det bedste ved saltdej er, at man altid har ingredienser på lager. Jeg kan godt lide de spontane kreative projekter, hvor man får en ide og kan gå i gang med det samme.

Masser af figurer

Til denne uro har jeg brugt cirkler og halvcirkler. Men det er jo kun fantasien der sætter grænser i forhold til, hvilke figurer som du kan lave generelt eller lave til denne uro.

Har du børnene med, så køb nogle fine udstikkere – det er et nemt projekt, som alle børn kan være med på.

I stedet for en uro så kan du bruge figurerne til mange andre ting:

  • Jule, påske pynt eller pynt til andre højtider
  • Servietringe (en snor med en figur bundet på)
  • Hjemmelavede børnegaver til bedsteforældre eller familie

Lav dejen i forvejen

Skal du lave saltdej med dine unger, så kan det måske være en god ide at lave dejen i forvejen. Så kan du blot tage dejen frem, når dine unger er klar til at lave figurer. Dejen kan holde sig i købeskabet i op til 2 timer.

saltdej figurer

Sådan skal du bage dine figurer af saltdej

Det man skal være opmærksom på i forhold til saltdej er bagetiden. Den kan nemlig være afgørende for, om saltdejen revner. Derfor er du nødt til at have tålmodighed, når du skal bage din saltdej. Jeg anbefaler altid, at man bager saltdej ved denne fremgangsmåde:

1 time: 50 grader
2 time: 75 grader 
3 time: 100 grader
4 time: 100 grader

En opskrift på en smidig saltdej

Nogle opskrifter på saltdej kan godt være noget tørre i det. Denne opskrift er med vilje lidt anderledes end andre opskrifter. Jeg bruger olie i min opskrift, hvilket er med til at gøre den smidig. Når du har æltet ingredienserne godt sammen, så kan den godt minde lidt om modellervoks. Hvis du synes, at dejen bliver for smidig/våd, så kan du altid tilsætte lidt ekstra mel.

Min opskrift er som følger:

  • 2 dl mel
  • 1 dl fint salt
  • 1 dl vand
  • 1 spsk olie
saltdej figurer

Saltdej figurer: Sådan gør du

DET SKAL DU BRUGE
☆Min opskrift på saltdej
☆En kagerulle (jeg har købt denne smarte kagerulle, som sikrer ens tykkelse over hele fladen)
☆Glas eller runde udstikkere
☆En kødnål
☆Maling
☆En træpind (jeg købte min træpind i Panduro Hobby, som jeg så savede lidt mindre)
☆Snor

Før bagning

Når du har lavet dejen til saltdejen, så tag et stykke bagepapir til at rulle saltdejen ud på. Du kan sagtens undvære bagepapiret, men jeg synes bare, at det er rart, så det er nemt at få af igen – og så figurerne ikke mister den originale facon.

Har du børnene med, så behøver de ikke bagepapiret – men en voksdug kan være en fordel. Jeg tænker heller ikke, at de er så perfektionistiske 😉

Rul saltdejen ud til den er 0,5 cm tyk. Brug derefter et glas til at udstikke cirkler. Placer dem på et andet stykke bagepapir. Tag 1/3 af cirklerne og skær dem i halve. Brug en kødnål til at lave hul i figurerne, så du kan hænge dem op i uroen.

Bag saltdej figurerne som anvist ovenfor (4 timer i alt).

Efter bagning

Når figurerne er afkølet, så skal du i gang med at male dem. Halvcirklerne skal males som regnbuer.

Tag et langt stykke snor (1 meter ca.). Træk snoren igennen en cirkel, forfra. Inden at du trækker snoren bagfra og til forfra i den 2. hul, så skal du lave en lille knude. Det sikrer, at figurerne ikke ryger ned af snoren, men bliver siddende, hvor de skal.

Nu fortsætter du med næste figur. Jeg synes ikke, at rækkefølgen af figurerne er så vigtigt, du kan enten lave dem præcis, som jeg har gjort eller gøre det på din egen måde.

Med næste figur fører du igen snoren fra forsiden og til bagsiden. Inden at du fører snoren fra bagsiden ved det 2. hul binder du en knude. Herefter fører du snoren fra bagsiden til forsiden.

Fortsæt til du har 2 snore med figurer.

Bind en knude om den ene ende af træpinden og det samme i den anden side af træpinden – så du har den hængesnor, som du ønsker. Klip det resterende snor af.

Video guide: Sådan laver du saltdej figurer

Flere ideer til hvad du kan lave med trylledek

Bag bloggen

Mit navn er Line, jeg er 29 år og bor i Aarhus med min kæreste og to kaniner. 

Hobbyskuffen er mit kreative frirum fyldt med gør-det-selv projekter, der både er nemme og pæne, inspiration til boligindretning og masser af upcycling projekter. 

Følg mig gerne på Instagram!

Følg med

Mest læste

Mest læste kategorier

ler

Følg hobbyskuffen på Instagram

For flere, spændende gør-det-selv projekter