Trylledej. Den magiske dej der går fra en blød dej til faste finurlige figurer, som alle børn kan være med på. Men trylledej er også for voksne. Jeg har ingen børn (endnu 😉 ), og jeg elsker trylledej. Gør dig klar på en masse inspiration til figurer af trylledej – som både kan laves af børn og voksne.
I dette blogindlæg viser jeg dig, hvordan du kan lave en fin skål af saltdej.
Trylledej eller saltdej? Det er det samme. Den samme nemme dej, som man altid har ingredienserne til. Salt, mel og vand – og muligvis lidt olie.
Trylledej figurer: Hvad kan man lave?
Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan lave med trylledej. Men nogle ideer til, hvad du kan bruge dine trylledej figurer til:
- Julepynt
- Påskepynt
- Pynt til andre højtider
- Servietringe (en snor og en figur eller en figur limet på en ring klippet af en toiletpapirrulle)
- Nytårspynt (trylledej figurer og en MASSE glimmer)
- En uro
- Lysestager
Bagetid for trylledej
Trylledej kan være en tricky fætter, fordi den har det med at revne – ihverfald hvis du ikke bager den korrekt. Derfor er du nødt til at have tålmodighed, når du skal bage din trylledej. Jeg anbefaler altid, at man bager trylledej ved denne fremgangsmåde:
1 time: 50 grader
2 time: 75 grader
3 time: 100 grader
4 time: 100 grader
Min mors opskrift på saltdej
Nostalgi. Der er masser af nostalgi forbundet med trylledej fra min side. Og derfor er det selvfølgelig også min mors opskrift, som jeg benytter mig af. Vi lavede masser af kreative ting som børn, og det var bare helt vildt sjovt (måske det er derfor, at jeg er så vild med kreative ting i dag).
Min mors opskrift på saltdej:
- 150g mel
- 150g fint salt
- 100ml vand
Skål af trylledej: Sådan gør du
DET SKAL DU BRUGE:
☆Min mors opskrift på saltdej
☆En kagerulle (jeg har købt denne smarte kagerulle, som sikrer ens tykkelse over hele fladen)
☆En kniv
☆Maling (jeg bruger akrylmaling fra Rito, de har et stort udvalg og nogle gode priser)
Start med at ælte din saltdej godt igennem. Rul derefter din saltdej ud på et stykke bagepapir. Brug en lille skål til at afmåle bunden til din skål. Skær en cirkel som passer på skålens størrelse.
Nu skal du skære siden til skålen. Start med at måle din udskårne cirkel, hvor lang er den i diameter? Skær herefter en lang strimle, der er så lang som du har afmål + 1 cm.
Gør siden på din udskårne cirkel våd. Stil dit udskårne bånd omkring cirklen og pres det ind mod cirklen. Du bør have 1 cm som række indover bånden. Brug fingrene til at udglatte det stykke, som folder ind over båndet.
Bag skålen som anvist ovenfor (4 timer).
Når skålen er helt afkølet, så mal den som du ønsker. Jeg malede min skål grå, og herefter brugte jeg en tør pensel dyppet i lidt sort maling til at strinte sorte pletter på skålen.
Hvilken maling skal jeg bruge på trylledeJ?
Når du skal male på dine trylledejs figurer, så vil jeg anbefale, at du bruger akrylmaling – i nogle butikker hedder det hobbymaling, men oftest er det det samme. Jeg køber altid akrylmaling hos Rito, da de har et kæmpe stort udvalg og til gode priser. Du kan finde deres udvalg af akrylmaling her.
Personligt er jeg vild med denne type akrylmaling, som har et mat look. Her ville jeg typisk mixe forskellige beige nuancer med en hvid og en brun.