Perleplader for voksne

Date

“Perleplader det er da for børn”. Den hører jeg ofte. Men perleplader har fået en renæssance for mit vedkommende, jeg synes, at det er vildt fedt at lave perleplader. Og jeg ved, at mange andre voksne har det på samme måde.

perleplader for voksne

Perleplader for voksne kan være meditativt

Perleplader kan for mange voksne være en hel meditativ aktivitet. Det at sidde fordybet i en perleplade og måske med en god lydbog i ørerne – det er sådan, jeg foretrækker at bruge en hel søndag.

Som voksen synes jeg også, at det kan være rart efter en lang dag på arbejde, hvor der har været fuld knald på udvikling, nytænkning og kreativitet, at kunne sidde og blot koncentrere sig om at lave en perleplade. Det er min form for meditation. Kender du det?

“Voksne perleplader skal have en funktion”

Jeg synes, at det er sjovt at lave perleplader, som kan bruges til noget. Til pynt på en reol, som servietring til borddækningen, til ophæng i et bundt grene eller noget helt fjerde. Måske du har det på samme måde?

Og der er heldigvis mange måder, hvorpå du kan bruge dine perleplader i dit hjem. Scroll længere ned og du vil blive overrasket over, hvad du kan bruge dine perleplader til.

perleplader for voksne 3

Perleplader der bukkes/foldes: Kun for voksne

Perleplader kan foldes til servietringe, blomster med former og urtepotte skjulere. Hey, stop lige en halv. Hvad snakker du om? Okay, nu skal jeg forklare. Perleplader kan foldes/bukkes, og det skal gøres lige så snart, at du har løftet strygejernet fra perlepladen side to. Når perlepladerne er nystrøget er de stadig ret varme, og det er her, at du har mulighed for at bukke dem. Det kan være lidt varmt, og det er derfor, at jeg har kaldt denne sektion “kun for voksne” ;).

Tricket ligger i at bukke/folde dem, når de er varme og herefter holde dem under den kolde hane, men du holder perleplader i den facon, som du ønsker. Når de rammer den kolde hane, så går det stærkt. 1, 2, 3 – og så er de kolde og holder den ønskede facon.

Perleplader for voksne: Masser af opskrifter