Hvad skal man bruge, når man laver ting i beton?
Beton
Du skal selvfølgelig bruge beton. Der er ikke rigtig nogen “rigtig” type beton. Forskellige typer af beton giver forskellige resultater i forhold til tekstur/grovhed – altså looket. Til denne DIY købte jeg blot den billigste type beton i Jem&Fix, som var en stolpe beton.
Røre værktøj
Det at blande beton kan være ret hårdt. Derfor vil man altid anbefale at købe et røreværktøj, som er en “rørepind”, som du kan “spænde på” ens skruemaskine, således at skruemaskinen gør arbejdet for en. Men. Det handler selvfølgelig også om mængden. Skal du lave store møbler, og dermed bruge store mængder af beton, så er det en god ide med et røre værktøj. Skal du derimod lave en lysestage ligesom, jeg har gjort, så er det ikke nødvendigt efter mening.
Se også: Lav selv dine egne bobble stearinlys
Støbeform
Når du skal lave ting i beton, så skal du bruge en støbeform. Her er der mange muligheder – og også mange muligheder for at upcycle forskellige ting, så du ikke skal ud og købe en ny støbeform. Du skal huske, at støbeformen bliver ødelagt. Den skal nemlig skæres op, når betonen er tør.
Muligheder for at upcycle/genbruge andre ting til beton støbeforme:
- En mælkekarton til en lysestageform
- En lille plastikbøtte til en lysestageform eller lignende
- En malingspand til at lave en taburet
- En gammel spand af en eller anden art til en taburet eller et bord

Hvilke typer beton findes der?
Der findes mange typer af beton. Der findes mere grove og mere fine typer beton – som giver forskellige look. Du kan både købe beton i byggemarkeder, men du kan også købe såkaldt “hobby beton” i diverse hobbybutikker som for eksempel i Cchobby.
Når jeg laver ting i beton, så går jeg ikke så meget op i det endelige look i forhold til valg af beton. Derfor køber jeg oftest den billigste i et byggemarked – som oftest er LANGT billigere end dem, som du kan købe i hobbybutikker.

Lav selv ting i beton: En lysestage
MATERIALER
☆Beton – den type der bare skal blandes med vand (Jeg købte denne type beton fra Jem&Fix. læs mere om mit valg af beton oven for)
☆En spand til at blande det i
☆En lille skovl/have skovl til at blande det
☆En mælkekarton
☆Den sølv form der sidder på fyrfadslys
Start med ar blande betonen efter anvisning på pakken. Brug en skovl til at blande det godt sammen.
Klip en mælkekarton over i halv. Skyl den godt. Hæld betonen ned i lysestage i forhold til den ønskede højde. Tag den sølv form der sidder udenpå fyrfadslys. Tryk det ned i betonen og hold den et kort øjeblik, således at den “sidder fast” i betonen.